Fredag den 29. oktober kl. 19.30 giver Signe Svendsen koncert i Kulturcafé Ludvig. Inden da vil Vilma give publikum en oplevelse med sine smukke sange.

Det er både underholdende og rørende når Signe Svendsen står på scenen. Med en smuk stemme, og rammende tekster fører hun publikum gennem mange forskellige følelser på en og samme aften.

På sin særligt lyriske facon løfter hun sløret for voksenlivets længsler og trængsler, myldrende fuld af finesse og nuancer.

Uden at have leflet for noget eller nogen har hun album for album lagt alen af personlighed til. Som hun fremstår på sit seneste album ‘Det Forlyder’, har Signe Svendsen nu kreeret sin egen niche i dansk musik.

Kulturcafé Ludvig, Ingemannsvej 5, 4180 Sorø

Billetter købes på ticketmaster.dk

Pressefoto
Del på sociale medier