kulturcafe ludvig1600 komponister og sangskrivere har besluttet, at Kulturcafé Ludvig er noget ud over det sædvanlige. Brancheorganisationen DJBFA/Komponister og Sangskrivere står bag hæderen.

Kulturcafé Ludvig hædres for deres arbejde med at skabe et sprudlende musikliv med udgangspunkt i lokalområdet.

DJBFA skriver: “De kan skabe kultur og musik et sted, hvor mange ville give op på forhånd.

– Kulturcaféen viser, at der rent faktisk er et publikum til de mange spændende musikgenrer, uanset hvor vi færdes og lever. Vi vil gerne hylde, at der er ildsjæle, der skaber grundlaget for spændende oplevelser. Ildsjælene viser også, at man ikke altid behøver en stor flot koncertsal. Musikoplevelsen kan skabes lige nede om hjørnet i dit lokalområde og være med til at give lokalområdet ekstra værdi. Jeg håber da, at der er mange spillesteder, der lader sig inspirere til at turde lige lidt mere”, siger komponist Susi Hyldgaard, der også er formand for 1600 komponister og sangskrivere i DJBFA / Komponister og sangskrivere.

Kulturcafé sørger for konstant at få nye navne på kalenderen, og kan nu afsløre endnu en kunstner:

Torsdag d. 11. februar kl. 20 kan du møde Rasmus Walter – akustisk trio, som kommer til Sorø.

Skærmbillede 2015-10-22 21.35.15Det er allerede nu muligt at købe billet til denne vinterkoncert. Rasmus Walter, Leif Bruun og Martin Birksteen spiller Walters mange hits, og giver musikken et andet udtryk og liv end tidligere set.

Til koncerten vil der være masser af nærvær og historiefortællinger fra de mange ture på landevejene. Det bliver med garanti en helt speciel aften. De tre musikere glæder sig i hvert fald meget til at vise Sorøs publikum en mere intim side af Walters musik.

Billetpris: kr. 300 ved døren.
Kan også købes på billetnet.dk (der tillægges blot et lille gebyr)

/KB