Så er INbetween tryllet om til Rogert, både online og derude i virkeligheden, hvor butikken er flyttet til Storgade 40A.

Der var stor åbningsfest i weekenden, og nu skal der igen fyldes nye varer på hylderne.

“Ovenpå den fantastiske åbningsfest i weekenden, er jeg nu ved at supplere på de varer, der enten blev udsolgt i weekenden eller som mangler i sortimentet. Det gik f.eks. op for mig, at jeg mangler overgangsjakker til både piger og drenge i 5-10 år og kulørte leggings til pigerne i 2-10 år,” fortæller Katrine Rogert Skovsgaard.

Er der andet, du ikke kunne få i weekenden, og som du synes skal være en del af Rogerts sortiment? Det kan være både til baby, børn, teens og damer? Så tøv ikke med at kontakte Katrine.

I kan skrive til hende via Rogerts facebookside,  og I er naturligvis også hjerteligt velkommen til at kigge ind i den store flotte butik med mange nye varer!