Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 7-14. december 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk

SPRITBILISTER
En 76-årig mand fra Sandved afgik onsdag aften ved døden på Odense Universitetshospital, hvor han var blevet behandlet efter et færdselsuheld, der skete onsdag klokken 14.58 i krydset Rugkrogvej/Skælskørvej ved Fuglebjerg. En minibus med en 55-årig mand fra København ved rattet kom kørende ad Rugkrogvej, men overholdt ikke sin ubetingede vigepligt og fortsatte ud i krydset, hvor et sammenstød med en Movia-bus, der kom fra Sorø, var uundgåeligt. Den 76-årige, der var passager i minibussen, blev i første omgang sammen med den 55-årige kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, men blev senere overført til Odense. Der er rutinemæssigt taget en blodprøve af den 55-årige for at udelukke, at der har været spiritus indblandet i ulykken.

Måneskinstur i stjålen bil uden kørekort
To unge mænd på hhv. 15 og 18 år havde i nat tilsyneladende fået en uimodståelig trang til at køre en måneskinstur i en bil der ikke var deres. Den 18-årige havde sat sig bag rattet på trods af, at han ikke havde noget kørekort. De to unge mænd blev opdaget af en politipatrulje på Vestmotorvejen ved Slagelse. De standsede imidlertid ikke, da betjentene gav tegn. I stedet fortsatte de, men blev standset af politiets såkaldte “stopsticks” i krydset Slagelsevej/Kirkevej i Sorø. De blev begge anholdt og sigtet for biltyveri, og den 18-årige blev desuden sigtet for kørsel uden førerret.

Røveri mod tankstation
Tirsdag aften klokken 23.36 røvede to mænd en tankfuld brændstof på en tankstation på Vestmotorvejen ved Sorø. Først havde den ene af mændene bedt om at få frigjort standeren, så han kunne tanke, men ekspedienten forklarede, at det krævede ID. Manden gik ud af butikken igen, og kort efter kom en kvinde ind, som var blevet overtalt til at efterlade sit ID. Hun blev oplyst om, at hvis der ikke blev betalt for brændstoffet, ville hun hæfte for det. Det var ok. Manden tankede og kom ind i butikken igen og ville nu låne toilettet. Det måtte han gerne – men efter han havde betalt. Ekspedienten og manden gik sammen ud til bilen, hvor den anden mand ventede, men i stedet for at tage penge frem stak manden hånden ned i en taske og sagde: “Du kan få kniven”. Ekspedienten trak sig tilbage, og de to mænd kørte fra tanken i høj fart.

Manden beskrives således: Dansk af udseende, 25 år, 180-190 centimeter høj, spinkel til almindelig kropsbygning og med brunt, kort, bølget hår. Manden talte dansk og var i sort eller mørk dynejakke, sorte bukser med hængerøv og en armygrøn taske skråhængt over skulderen. Kender du manden, eller ved du noget, der kan hjælpe med at finde frem til den ene eller begge de to mænd, så bedes du venligst kontakte 114.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Ventemøllevej Hus Torsdag klokken 15.00 – fredag klokken 15.30 Smykker, en iPad, julegaver samt kontanter
Ruds Vedby Lersøparken Hus Onsdag klokken 22.00 – 07.00 Umiddelbart ikke stjålet noget

 

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Nymarksvej Tirsdag klokken 10.00 – 16.25 ATK – Bestilt færdselskontrol 114 7 70 km/t 90 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 05.20 – 08.45 ATK – Bestilt færdselskontrol 538 10 60 km/t 80 km/t
Sorø Haverupvej Klokken 06.00 – 09.15 ATK – Bestilt færdselskontrol 82 2 50 km/t 63 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Klokken 10.45 – 12.40 ATK 111 2 80 km/t 98 km/t
Sorø Haverupvej Fredag klokken 14.30 – 17.15 ATK – Bestilt færdselskontrol 60 8 50 km/t 75 km/t 2 klip
Dianalund Skellebjerg Klokken 13.40 – 16.20 ATK – Bestilt færdselskontrol 210 26 70 km/t 118 km/t 1 klip og 1 betinget frakendelse
Fjenneslev Ringstedvej Klokken 17.00 – 20.15 ATK – bestilt færdselskontrol 329 33 60 km/t 125 km/t 6 klip og 1 frakendelse
Dianalund Holbergsvej Klokken 07.10 – 14.15 ATK 380 63 50 km/t 76 km/t 14 klip
Stenlille Sorøvej Klokken 7.55-9.45 ATK 459 47 60 km/t 91 km/t Fem klip