Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2016-03-11 til 2016-03-16.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk

 

HÆNDELSER

SORØ: Kassedyk i Rema 1000
Søndag klokken 15.44 kom en mand og en kvinde ind i Rema 1000 på Elmebjergvej i Sorø. Mens kvinde afledte ekspedientens opmærksomhed, stak manden hånden ned i kasseapparatet og stjal kontanter – et såkaldt kassedyk. Herefter løb de begge fra stedet og ind i en grågrøn Ford Mondeo, der holdt og ventede på dem. Manden beskrives som dansk af udseende, 180 cm høj, skaldet og “hærget”. Kvinden beskrives som 170 cm høj, mellemlangt hår, “hærget” og iført Peak Performance jakke. Politiet hører gerne fra folk, der kan have oplysninger til sagen.

STENLILLE: Beruset mand kunne ikke holdt bilen på vejen
I nat klokken 0.28 fik politiet en anmeldelse fra et vidne om, at en sort varebil var kommet kørende ad Fasanvej i Stenlille, da varebilen kørte ind i en lyskasse, videre ind i et hegn og hen over en privat græsplæne. Da politiet kort efter kom til stedet, kunne betjentene se, at manden, der havde kørt bilen, var beruset. Han blev da også alkometertestet til en hel del over det tilladte. Det drejer sig om en 26-årig mand fra Stenlille – han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Lorupvej Hus Tirsdag klokken 18.15-20.30 To ringe

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Dr. Sells Vej Søndag klokken 0.45-1.30 15 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Sorøvej Klokken 11.08-13.30 ATK 210 2 80 km/t 109 km/t Et klip