Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2016-02-16 til 2016-02-24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk

SPRITBILISTER

En 33-årig kvinde fra Dianalund kom fredag kørende i bil ad Kildemosevej og videre ud ad Ventemøllevej i Dianalund, hvor hun kørte frem for ubetinget vigepligt og foretog et venstresving. Her kom en 27-årig mand i det samme kørende i bil, og han kunne ikke undgå at køre ind i den 33-årige, hvorefter hans bil fortsatte over i modsatte kørebane og ind i et skilt. Ved sammenstødet kom han til skade og blev kørt til behandling på sygehuset. Det viste sig imidlertid, at han ikke havde kørekort, og desuden var han muligvis påvirket af hash – det vil en blodprøve vise.

En 18-årig mand fra Mørkøv blev onsdag klokken 16.05 standset af politiet på Tjørntvedvej i Stenlille. Den bil, den 18-årige kørte i, viste sig at være stjålet den 9. februar fra St. Merløse, og den 18-årige havde ikke noget kørekort. Imidlertid virkede han påvirket af stoffer, og derfor blev den 18-årige anholdt og sigtet for tyveri af bilen, kørsel uden førerret og for kørsel i påvirket tilstand. Da betjentene undersøgte den 18-årige, fandt de en foldekniv med en klinge på 9,8 cm, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

HÆNDELSER

SORØ: Mindre brand i lejlighed
En medarbejder fra hjemmeplejen i Sorø Kommune opdagede tirsdag aften, at der var ild i en lejlighed på Sunesvej i Sorø. Hun slog alarm klokken 20.48 og tilkaldte brandvæsen og politi. Beboeren – en 64-årig mand – blev evakueret sammen med beboerne i nabolejligheden, mens brandvæsenet arbejdede på stedet. Ilden, der formentlig er opstået ved et stearinlys, blev hurtigt slukket, og ingen kom til skade ved branden.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Stenlille Gl. Skovvej Hus Fredag klokken 18.30 – lørdag klokken 10 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Præstelodden Hus Søndag klokken 15 – mandag klokken 17 Sølvtøj og smykker
Sorø Topshøjvej Hus Torsdag klokken 15 – mandag klokken 14 Ikke gjort op hvad der er stjålet