Jamen, er der allerede jul? Nej, men det er snart 1. december. For travle småbørnsforældre er der ikke et sekund at spilde – nu gælder det fluks om at få gaverne til årets pakkekalender i hus. Der er masser af muligheder for at finde fine gaver til en pakkekalender til drenge her i Sorø.

1. december. Bogstav fra Pietro 14,95 pr. stk. hos Legekæden i Holberg Arkaden – fint på sættekassen eller på døren.

Klovne-bogstaver til dør, væg eller hylde

2. december. Lodne stickers med tigere og løver til 19,95 kr. hos Svegård.

3. december. Mini pruttepude med nøglering fra Regnbuen i Holberg Arkaden.

Spøg og skæmt fra Regnbuen i Holberg Arkaden

4. december. Viskelæder med biler fra Kids Create. Fire stk for 29,95 kr. hos Svegård.

5. december. En pose pebernødder – 375 g kage fra Cookie & Co hos Netto. 12 kr.

Pebernødder i julesokken

6. december. Old school citronvand. Læskedrik med citronsmag fra Kinley til 6,75 kr. i Superbrugsen på Frederiksberg.

7. december. Helikopter lampe. Fin second-hand trælampe fundet via Den Blå Avis. På Parnasvej 33, 4180 Sorø sælges to trælamper, forstillende hhv. fugl og helikopter. 75 kr. pr. stk. eller 100 kr. for begge.

Second-hand lampe til drengeværelset

8. december. Badebold med jordkloden til 19,95 kr. hos Svegård Bøger & Papir. (Man får tre kalendergaver i denne prisklasse for 50 kr.)

9. december. Bøjelige glitterblyanter og blyantspidser fra Regnbuen i Holberg Arkaden. 15 kr. for 6 Jumbo-blyanter og 5 kr. for 3 School & Office blyantspidsere.

Bøjelige blyanter med matchende blyantspidser


10. december. Børnebog fra genbrugsbutikken på Vestergade. De har i øjeblikket to kasser fyldt med fine bøger. Vi fandt Emil fra Lønneberg til 5 kr.

Så god som ny

11. december. Dinosaurer til leg og sættekasse. Seks seje dinoer af plast for 30 kr. i Netto på Frederiksberg.

12. december. Mange sugerør i neonfarver til 20 kr. i Netto på Frederikberg.

Sugerør i krasbørstige farver

13. december. Ingolf eller Frederik. Cirkeline minifigur fra Krea til spotpris. 10 kr. i Netto på Frederiksberg.

14. december. Et ordentligt slag kort. Kortspil med store kort – 10 kr. hos Regnbuen. Kan også bruges til at hænge på væggen.

Store spillekort til spil eller dekoration

15. december. Magisk tegneblok med dyrebilleder. Siderne er blanke, men når man skraber på dem, dukker et billede op, som man siden kan farvelægge. 24 kr. hos Ønskefrøen. Ønskefrøen har masser af ting til pakkekalenderen.

Skrab og mal usynlige billeder

16. december. Fingerdukker fundet i genbrugsbutikken på Vestergade til blot 5 kr. pr. stk. Det er de gode med træhoveder og ikke den billige IKEA-version.

Man kan næsten altid gøre et godt fund i én af Sorøs tre gode genbrugsbutikker

17. december. Sund slik. En pose økologiske cashewnødder fra Urtekram til 24,95 kr. hos SuperBrugsen på Frederiksberg

18. december. Hajen på vejen. Refleks med grinende haj (hajtænder?). Et fund til flyverdragten til 19 kr. hos Ønskefrøen.

19. december. To fjernstyrede biler for 50 kr. Kan købes her i Sorø via DBA – søg på 4180.

Fjernstyrede biler købes brugt

20. december. Vingummibamser fra Emils Chokolade til 19 kr. Hver pose er blandet af seks forskellige vingummibamser, som alle er fremstillet af naturlige frugtkoncentrater: Solbær (mørkerød), Æble (grøn), Ananas (hvid), Citron (gul), Appelsin (orange) og Hindbær (lyserød).

21. december. Luffer i snor fundet i genbrugsbutikken på Vestergade.

Bjørn på vanten, vanten på Bjørn

22. december. Perler til drenge fra Bead Bazar. Perlekit med søheste-perler og snor til 39 kr. hos Ønskefrøen.

23. december. Viskelæder med blå saltvandsfisk til 16 kr. hos Ønskefrøen. Den fantastiske blå fisk er en æstetiseret klumpfisk (Mola mola). Viskelæderet kommer fra det japanske firma Iwako.

Ikke blowfish, men blå fisk fra Japan

24. december. Afskyeligt kranium til 29,95 kr. hos Svegård.