Bogreception på Sorø Kunstmuseum
Torsdag den 11. januar fra kl. 16-17.30 inviterer Sorø Kunstmuseum til en åben bogreception for nyudgivelsen af Karin Michaëlis’ hovedværk ‘Hjertes vagabond’, hvis hovedperson ‘Kirsten’ er kraftigt inspireret af Kirsten Kjær. Bogen er genudgivet på forlaget Alhambra/Frydenlund i november 2023 med forord af litterat Johan Rosdahl. Til receptionen vil Rosdahl introducere til bogen og forfatteren.