Politirapporten fra 2024-01-29
Søndag klokken 17.13 standsede en politipatrulje en bil, da den kom kørende ad Henriksvej i Dianalund. I bilen sad der to mænd på hhv. 27 og 30 år. Føreren, der var den 30-årige, virkede noget påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Ved en nærmere undersøgelse fandt betjentene hash på begge mænd, og derfor blev de sigtet efter lov om euforiserende stoffer.