Klar til sommerens fester
Få meter fra smukke Pedersborg Kirke finder du Pedersborg Forsamlingshus, der året rundt danner hyggelige rammer om barnedåb, konfirmationer, bryllupper og mange andre familiefester.
Forsamlingshuset rummer to sale – den store med plads til 60-130 spisende gæster, samt scene og bar, og den lille sal med plads til 20-45. Du kan leje lokalerne til meget rimelige priser.
I spidsen for stedet står Ian “Åberg” Andersen, uddannet kok, henholdsvis fra Hotel Postgaarden Sorø, hos Leslie Christensen, og Bygningen Slagelse hos Dorrit og Bjarne Sørensen.