Politirapporten
Politiet kørte ud til en anmeldelse om for høj musik på Frederiksbergvej i Sorø. Da politibetjentene bankede på døren var det en noget frembrusende og truende 37-årig mand, der åbnede døren. Flere ting gjorde betjentene mistænksomme på, at der muligvis kunne foregå noget ulovligt på stedet, og ved den efterfølgende ransagning fandt politiet da også flere ulovlige knive og nogle topskud fra hampeplanter. Den 37-årige blev anholdt og sigtet for det hele.