Røde Kors i Sorø vinder frivillighedspris 2020
30 frivillige fra Røde Kors Sorø er engageret med flygtninge-borgere i Sorø Kommune, og det gør de så godt, at de netop har modtaget Sorø Kommunes kollektive Frivilligpris 2020. Prisen blev overrakt af næstformanden i social- og sundhedsudvalget Jens Nygaard hjemme hos en af de frivillige danske familier: Finn og Ragnhild Lindsø, der bor i Sorø og har kontakt med to unge fra Eritrea.