950 gymnaster springer sommeren ind i skoven
Hvert år er DGI Midt- og Vestsjællands sommerstævner en oplevelse for store og små, med taktfulde klapsalver og forventningsfulde gymnaster, som sætter en helt unik stemning. Søndag den 9. juni danner Søskoven ved Tuel Sø atter rammen, når op mod 950 gymnaster indtager ’Søskovstævnet 2024’.
’Søskovstævnet 2024’, som har mere end 90 år bag sig, byder på en bred og alsidig vifte af gymnastikkens mange facetter. Her er både plads til de allermindste, de unge samt de rutinerede motionsherrer og -damer. Alle bidrager til, at opvisningerne og gymnastikken giver plads til alle aldre og niveauer.