Region Sjælland går igen ned i COVID-19 beredskab
Region Sjælland går endnu et trin ned i sit beredskab til trin 2, da antallet af COVID-indlagte fortsat falder. Sidste dag med indlæggelser på Filadelfia er 19. februar. Det er aftalt med Filadelfia og Sclerosehospitalet, at hvis indlæggelsestallet stiger igen, kan samarbejdet om patienterne genoptages.