Hvem skal vinde Frivilligpriserne?
Sorø Kommune ønsker at anerkende det frivillige arbejde med nogle årlige Frivilligpriser. Derfor har kommunen oprettet to frivilligpriser på hver 2.000 kroner. Social- og sundhedsudvalget vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for Årets Frivillig-priser. Formanden for udvalget uddeler priserne hvert år i forbindelse med den årlige fejring af frivilligheden sidst i september måned.