Efter otte års fald stiger antallet af RKI-registreringer
Antallet af registrerede i RKI er for første gang i over otte år steget hen over det første halvår af 2022, så der nu er 171.746 danskere i registret. Til gengæld har de registrerede færre sager i gennemsnit og skylder generelt mindre per sag. Region Sjælland er fortsat den region med den største andel af registrerede personer med misligholdt gæld: 4,47 procent af personer på 18 år eller derover i Region Sjælland står i RKI.