Sorø Kommune skærer ned på politikker for at styrke effektivitet og fokus
I en tid hvor effektivisering og strategisk fokus er i højsædet, har Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune netop godkendt en betydelig reduktion i antallet af kommunale politikker, retningslinjer, planer og strategier, som der pt. følges op på og behandles politisk. Initiativet kommer af budgetforliget for 2024, hvor Kommunalbestyrelsen bad administrationen om at undersøge mulighederne for at forenkle antallet, som led i at understøtte de administrative besparelser, der blev en del af forliget.