Politirapporten
Politiet har sigtet en 32-årig mand med bopæl i Sorø Kommune for databedrageri og for mandatsvig. Han har uretmæssigt brugt et betalingskort, som tilhører en lokal forening og har overført penge fra foreningen til sin egen konto for et beløb på godt 65.000 kroner. Bedrageriet blev anmeldt til politiet sidste sommer af foreningens bestyrelse, der havde konstateret uregelmæssigheder i regnskabet.