Politirapporten fra 2023-03-29
En politipatrulje kørte lørdag i Dianalund, og på Torvet så politibetjentene en mand, der stod og tissede op ad et skur til indkøbsvogne. Det var en 16-årig fyr, der ikke var indstillet på at rette sig efter politiets anvisninger. En anden 19-årig mand ville ikke forlade stedet, da betjentene anmodede ham om det, så for at få ro i gaden, blev den 16-årige anholdt klokken 1.45 og taget med til politistationen i Slagelse.