Sorø Klosterkirke får den 9. august besøg af Joost van Beek fra Holland, som spiller musik af Margaretha Christiana de Jong (Hollandsk), Svitlana Ostrova (Ukrainsk) og Jette Mogensen (Dansk) samt Hendrik Andriessen (Hollandsk) og Christian Praestholm (Dansk). Det sker som en del af Sorø Internationale Musikfestival.

Joost van Beek (*1978) har en bred musikalsk smag med mindre kendt repertoire og kontrastrige programmer som foretrukken.

Han studerede orgel hos Cor Ardesch og Ko Zwanenburg og har taget masterclasses med blandt andre Leo van Doeselaar og Erwin Wiersinga. Han har vundet priser i adskillige konkurrencer.

Som kirkemusiker arbejder Joost forskellige steder i Utrecht regionen og udenfor Holland har han spillet koncerter i Belgien, Danmark, England og Tyskland.

Til daglig arbejder Joost som freelance tekstforfatter og redaktør, for det meste med kunder fra musikverdenen. Han er desuden chefredaktør på det hollandske orgelblad De Orgelvriend.

Bestil billetter her:
https://soroemusik.dk/koncert/orgelkoncert-joost-van-beek/

Pressefoto