Aktivitetsparken på Kragerup Gods skyder sæsonen i gang med et brag af en åbningsfest lørdag den 1. april kl. 10-17 og et helt vanvittigt tilbud, som aldrig før er set i Kragerups Aktivitetspark – og det er ikke en aprilsnar!

På åbningsdagen, og KUN åbningsdagen, er alle aktiviteter helt gratis!*

Du kan både klatre på Go High banerne, hoppe i Go Bounce, spille fodboldgolf, sejle i kano samt prøve bueskydning og rappelling helt uden at skulle betale. Det er en unik mulighed for at prøve så mange aktiviteter som muligt og finde din favorit for den kommende sæson.

De er selvfølgelig også klar med masser af andre goodies til jer, som I kan læse mere om nedenfor.

Fribilletter til de første 25 gæster

Kragerups Aktivitetspark står klar til at byde jer velkommen, hvor de første 25 gæster vil blive forkælet med en fribillet til fodboldgolf, som gælder i hele 2023, samt en gratis kaffe og lækkert bagværk. Der er kun til de første 25 gæster, så kom gerne i god tid!

Sjov skattejagt med gaver for en værdi over 3.500 kr.

I anledning af åbningen deler Kragerup gaver ud! Men I skal lige finde dem først. De har nemlig gemt flotte gaver rundt i hele aktivitetsparken til en værdi over 3.500 kr. Så er det bare med at gå på opdagelse, og se om I kan finde nogle skjulte skatte. Hold øje på deres Instagram, @kragerupGoHigh, hvor de vil dele hints til, hvor I kan finde præmierne på åbningsdagen.

Festlig hygge rundt om bålet

I Kragerups Aktivitetspark skruer de selvfølgelig også helt op for den hyggelige feststemning med bål og musik i aktivitetsparken. Hør flammerne knitre og lav din egen lækre bålpandekage eller prøv deres s’mores-kit med skumfiduser, kiks og nutella – lige til grille på bålet.

Skyd 2023-sæsonen i gang til den kæmpe åbningsfest!

Læs mere her: https://kragerup.dk/events/aktivitetspark-abner

Åbningstider

Aktivitetsparken kl. 10 – 17
Bueskydning kl. 10 – 12
Rappelling kl. 12 – 14
Sidste Go High instruktion kl. 13

*Gælder 1. april 2023 kl. 10 – 17 for Go High, Go Bounce, kanosejlads og fodboldgolf samt bueskydning kl. 10 – 12 og rappelling kl. 12 – 14.

 

Foto: Kragerup Gods