Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29 (Parkering Skælskørvej 34)
4180 Sorø
kontakt@kongskildenaturcenter.dk

Følg Kongskilde Naturcenter på Facebook

Kongskilde Naturcenter inviterer børn og voksne med på opdagelse i naturen omkring Sorø og Tystrup-Bavelse søerne.

Vi øver os i at være nysgerrige og undersøgende, i at blive klogere på natur og kultur og på at få indsigt i, hvordan mennesker og natur påvirker hinanden. Med afsæt i det nære understøtter vi FN’s Verdensmål og bidrager til en bæredygtig fremtid.

Hvem kan du møde på Kongskilde Naturcenter?
Du kan møde mange forskellige børn og voksne på Kongskilde Naturcenter. Naturcenteret har tre faste medarbejdere, en række faste eksterne konsulenter og timelønnede, og ikke mindst en gruppe med meget aktive frivillige.

Naturcenteret har en lang række samarbejdspartnere som tæller både skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger, organisationer og virksomheder. Det er blandt andet skoler, dagtilbud og fritidstilbud fra Sorø Kommune, Professionshøjskolen Absalon fra Slagelse, Slagelse Naturskole, Svenstrup Naturskole i Køge, Grøn Guide i Ringsted, Dybsø Naturskole i Næstved, DN Sorø, Sorø Bibliotek, Astra, NEUC, Foreningsudviklerne og Vild Videnskab.

Hvem kan bruge Kongskilde Naturcenter og naturvejledningen?
Kongskilde Naturcenter og naturcenterets aktiviteter er for alle. Bygningen med toiletter, udstilling og akvarie og området omkring naturcenteret er ejet af Naturstyrelsen og er tilgængelig for alle året rundt. Vi laver naturformidling for børn og voksne fra hele landet. Størstedelen af aktiviteterne er brugerfinansierede, men en del af naturcenterets aktiviteter og udviklingsprojekter er delvist finansieret af eksterne fonde, og vi har derfor mulighed for at tilbyde en række aktiviteter med en forholdsvis lille brugerbetaling. Dagtilbud, skoler og hjemmebørn fra Sorø Kommune kan bruge naturcenterets basis-tilbud uden fakturering.

Naturvejledning på Kongskilde, langs Susåen og på andre matrikler
Vores aktiviteter foregår i hele Tystrup-Bavelseområdet, og vi laver også naturvejledning i skolegårde, på legepladser i den bynære natur og der hvor det er let at komme til for en gruppe børnehavebørn eller en skoleklasse. Vi bruger området omkring Kongskilde Naturcenter, ved Frederikskilde Strand og skovene i lokalområdet, og vi bruger den fantastiske natur langs Susåen, fra Vetterslev i nord til Næstved i Syd.

sølvpartner