Den 30. og 31. maj 2015 kan du opleve nogle af Danmarks bedste amatørgolfere i Sorø Golfklub: Henriette Nielsen, Elisa og John Axelsen, Jonas Thomsen og Mathias Boksa spiller med om DM medaljer hvert år. Derudover råder klubben over en professionel spiller: Simon Willer.

Klubbens damehold spiller i landets bedste række, Santander divisionen, og herrerne i næstbedste rækker, 1. division. Kun få klubber i Danmark har så højt placerede hold.

Kom og se dem spille mod andre af landets bedste hold, og kom helt tæt på disse dygtige golfere. Man kan sagtens være golftilskuer uden at have prøvet det før, det koster ikke noget. Man går ud på banen langs hullerne, sørger for at passe på ikke at blive ramt, og råber nogen FORE, dukker man sig. Du kan høre mere om, hvordan du kommer rundt på banen i matchlederrummet i klubhuset.

Den 30. maj spiller både damerne i landets bedste række kl. 8.00 mod Odense en meget vigtig kamp. Herrerne går ud kl. 8.20 mod Hillerød. Begge hold spiller foursomes om formiddagen, og hhv. kl. 13 og 13.20 går de ud i singler. Derudover spiller 2. hold herrer og Senior 2. divisionsholdet hjemme mod hhv. Midtsjælland og Værløse.

Den 31. maj spiller damerne i landets bedste række kl. 8.00 mod Vejle en meget vigtig kamp. De spiller foursomes om formiddagen og kl. 13 går de ud i singler. Derudover spiller 2. og 3. hold herrer og Senior 2. divisionsholdet hjemme mod hhv. Sct. Knuds, Hornbæk og Hjortespring.

Dameholdet
Dameholdet
Henriette
Henriette Nielsen
John
John Axelsen
Boksa
Mathias Boksa