Læserbrev af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.
I løbet af de senere år har jeg ofte fået at vide, at jeg er tilhængere af åbne grænser. For det meste efterlader det mig lidt forvirret, for jeg aner ikke, hvad det betyder.
Er det for eksempel et udtryk for åbne grænser
– at danske virksomheder i dag, samlet set har ligeså mange ansatte udenfor som indenfor landets grænser?
– at Sorø kommune baserer sine visioner på FNs verdensmål?
– at Danmark deltager til VM og vinder sin nations Cup pulje med spillere som Pione Sisto eller for den sags skyld Mathias Zanka og Youssef Poulsen, der har fædre med anden etnisk baggrund?
– at Danmark indgår i det internationale klimasamarbejde?
– at danskere tager på ferie, studieophold og dannelsesrejser eller bosætter sig rundt om i hele verden?
Så jeg ved ikke, om jeg er tilhænger af åbne grænser, men jeg er i hvert fald tilhænger af åbne arme. Jeg mener, at vi skal tage godt imod mennesker, der søger asyl, vi skal se os som en del af verden, og vi skal være med til at nyde de goder og løse de problemer, der findes på moder jord.
Det er min opfattelse, at alle skal behandles lige uanset etniske, sociale eller for den sags skyld seksuelle præferencer. I min verden bliver man ikke bedømt på sit ydre, men på hvordan man opfører sig overfor sin næste, og så er jeg egentligt fløjtende ligeglad med, hvordan folk går klædt eller om de tror på den ene eller anden gud. Blot de husker, det er deres gud, og de derfor ikke skal pådutte andre deres synspunkter.
Som stort set alle andre bryder jeg mig ikke om folk, der laver kriminalitet, det er ødelæggende for fællesskabet og vores samfund. Men i den sammenhæng er jeg egentligt ligeglad med om kriminaliteten begås af folk, der er brune, hvide eller klædt i habitter eller læderjakker.
Og jeg kan simpelthen ikke se, hvad formålet skulle være med en såkaldt lukket grænse. Det er reelt blot et udtryk for etableringen af et bureaukratisk helvede. Det er jo forsøgt, og resultatet var, at politiets ressourcer blev spildt på grænsebevogtning, ligesom der på dårlige dage opstod kilometer lange køer ved grænserne. Men det forhindrede hverken salg af narko eller anden kriminalitet.
Efter min opfattelse er det, der kan kaldes dansk kultur ikke primært under angreb fra indvandrere og flygtninge, men fra den globale kulturelle ensretning, der kommer gennem multinationale selskaber som Netflix, Amazon, HBO, og hvad det ellers er, der styrer vores daglige forbrug. Det har der dog ikke været politisk vilje til at begrænse.
