Efter en gennemgribende omstilling til bæredygtig hoteldrift er Comwell Hotels nu klar til at introducere et nyt og bæredygtigt kaffekoncept i samarbejde med Brasil Kaffe Import.

Det skriver Comwell Sorø til Dit Sorø.

Konceptet indebærer også en særlig baristauddannelse til hvert af Comwells 15 hoteller i Danmark – hvilket er den første af sin art herhjemme.

Comwell ønsker af løfte oplevelsen fra konventionel til økologisk kaffe og vil gøre op med ”træt kaffe” på en mødebuffet.

I forbindelse med implementeringen og indfrielsen af det økologiske spisemærke, har den bæredygtige hotelkæde indgået et nyt, strategisk samarbejde med Danmarks største kaffeimportør, Brasil Kaffe Import (BKI), der siden 1960 har importeret og solgt kaffe til én af verdens mest kaffeglade nationer – Danmark.

Samarbejdet indebærer at give gæsterne en bedre kaffeoplevelse og en helt ny uddannelse af hotelbaristaer.

Kig forbi Comwell Sorø til en kop kaffe, deres nye Barista Nicolai sørger for den smager.