I weekenden blev der kørt Sjællands mesterskaber på Roskilde BMX bane. Sorø BMX var stærkt repræsenteret med 36 kørere i alle aldersklasser, lige fra de yngste på 5 år til de lidt mere modne på 39 år.

For alles vedkomne var løbet kendetegnet ved flot fight og gå på mod. Resultatet af det hårde arbejde i løbet af sæsonen blev, at vi nu kan sige tillykke til Freja Jensen (piger 8 år), Nanna Jensen (piger 9 år), Niclaes Nielsen (drenge 10 år) og Marck Winther (junior men) som nu alle kan kalde sig Sjællandsmestre i deres aldersklasse.

Af øvrige flotte placeringer kan nævnes Zizze Kot nr. 2, Freja Moss nr. 3, Matilde Christensen nr. 6 (piger 6 år og under), Ronja Moss nr. 2 (piger 9 år), Julie Jensen nr. 3 (piger 10 år), Kiea Winther nr. 2 (piger 13 år), Camilla Christensen nr. 4 (piger 15 år og over), Anette Moss nr. 2, Christina Rasmussen nr. 3 (Ladies), Rasmus Hansen nr. 6 (cruiser 30-39 år), William Holst Hansen nr. 6 (drenge 6 år og under), Jonas Kristensen nr. 2, Johannes Stoltze Møller nr. 6, Bastian Pagaard nr. 8 (drenge 7 år), Phillip Rasmussen nr. 3, Mathias Hansen nr. 4, Mikkel Sonne nr. 7, Valdemar Bay nr. 9 (drenge 8 år), Marc Jørgensen nr. 5 (drenge 9 år), Nicolaj Sonne nr. 5, Nikolaj Christensen nr. 10, Viktor Ugleholdt nr. 11, Conrad Verbeek nr. 14 (drenge 10 år), Lasse Larsen nr. 3 (drenge 11 år), Lucas Jørgensen nr. 2, Christoffer Dyrdorf nr. 6 (drenge 12 år), Magnus Nielsen nr. 4 (drenge 13 år), Emil Kot nr. 2, Mikkel Wilquin nr. 3 (drenge 14 år).

Resultaterne ved Sjællandsmesterskabet, er i den grad med til at vække forventningerne til det kommende Danmarksmesterskab i Sorø. I weekenden den 21. og 22. september afholder Sorø BMX dette års Danmarksmesterskaber på banen i Fægangen. Her vil toppen af dansk BMX være samlet for at dyste om Danmarksmesterskabet.

”Vi i Sorø BMX har store forventninger til vores egne kørere og satser på at trække en del DM medaljer hjem til klubben. Resultaterne ved denne weekends Sjællandsmesterskaber og hjemmebanefordelen, understreger at vi har noget at have forventningerne i,” udtaler formand Johnny Winther.

”Så vi håber at mange vil komme forbi vores bane og opleve BMX race på dansk topniveau.”

bmx