Fra efteråret skal du have plads til en affaldsbeholder mere på matriklen. AffaldPlus opfordrer derfor til, at du i løbet af sommeren får kigget på det sted, dine affaldsbeholdere skal stå fremover.

I disse dage får husejere i Sorø Kommune et e-Boksbrev fra AffaldPlus. Fra 1. oktober 2023 udvider de nemlig
affaldsordningen i Sorø, så du kan få hentet mere sorteret affald hjemme hos dig selv.

Udvidelsen betyder, at du fremover skal have tre affaldsbeholdere på matriklen.

Hvor meget din nye løsning kommer til at fylde, kan du læse mere om i brevet.

Krav til standplads og adgangsvej
Ligesom i dag er der også fremover en række krav til det sted, dine affaldsbeholdere skal stå (standpladsen). Hvis stedet og vejen derhen ikke lever op til kravene, risikerer du ikke at få hentet affald. Derfor opfordrer vi dig til at tjekke, at din standplads og adgangsvejen lever op til de kommende krav. Fx at underlaget er jævnt, plant og
kørefast osv.

Alternativet til at indrette en godkendt standplads er selv at køre beholderne frem til skel ved tømmedag. Dette samt kravene til indretning af standplads og adgangsvej kan du læse mere om i brevet eller på affaldplus.dk/soroe.

Fra juni måned kan du desuden se en udstilling med de nye beholdere på Sorø og Dianalund Genbrugspladser og – i udvalgte perioder – også på Sorø Bibliotek.

Grafik: AffaldPlus