Jørgen Mogensens foredrag på Cafe Corner i Dianalundcentret er udsat til 10. maj kl. 19. De, der har købt billetter, kan få dem ombyttet eller få pengene retur. Nye billetter kan købes i cafeen.

Foredragene er
Mysteriet om Det schouske Leget er løst
Udflytning af 12 gårde i Tersløse 1794 og de problemer det skabte

Det schouske Leget udbetalte penge til undervisningen i Tersløse sogn i 200 år, og endnu lever nogle, der har modtaget stipendier og boggaver herfra. Men indtil nu har ingen vidst, hvem Schou var, og hvorfor han havde kastet sin kærlighed på netop Tersløse. To frivillige ved Lokalarkivet i Dianalund har i dette forår løst gåden. Vi skal helt tilbage til 1684 for at finde løsningen.

Nogle af de, der fik stor hjælp af Det schouske Legat, flyttede deres gårde ud på Tersløse Mark (der hvor nu Dianalund ligger). Om denne udflytning, der var en revolution, der kunne sammenlignes med den samtidige franske, om end den danske ikke var blodig, vil Jørgen Mogensen også fortælle om.

Våbenskjold. Foto: Lokalarkivet i Dianalund