Nu kan man købe vin fra MENY online på webshoppen MENY Vin – køb kvalitetsvine online. Det er naturligt for MENY at starte sin landsdækkende e-handel med vin, fordi det er et af supermarkedskædens stærkeste kategorier, både fagligt og i sortiment, med stort potentiale i e-handel, baseret på kundernes handlemønstre i MENY.

– Vi har valgt at starte med online handel af vin, fordi vi er stærke på netop den kategori i MENY, hvor 10 pct. af omsætningen kommer fra vin, og vores markedsandel på vin er større end vores totale markedsandel. Vi kan også se, det er et område, som kunderne går mere og mere op i, siger Jesper G. Bjerring, der er kommerciel direktør i MENY.

På MENY Vin vil kunderne kunne finde nøje udvalgte vine fra hele verden, og webshoppen skal til at starte med, have ca. 1000 varer oveni det eksisterende sortiment på 1000 varenumre, som supermarkederne har. Sortimentet skal videreudvikles til både at blive bredere og dybere, og som kunde vil man opleve, at der løbende vil være nye vine og tilbud at finde på webshoppen. Ikke mindst går MENY efter et varieret online univers, der skal give kunderne en inspirerende oplevelse, når de handler online. Det skal bl.a. ske i samarbejde med medarbejderne i de fysiske supermarkeder, bl.a. i Sorø.

På MENY Vin vil man f.eks. allerede nu kunne finde vine præsenteret af MENY-supermarkedernes uddannede sommeliers under navnet MENY Lauget.

Jesper G. Bjerring forklarer, at MENY også vil arbejde på at gøre den digitale kundeoplevelse mere lokal:

– Det kan f.eks. være ved at kunden møder sin lokale sommelier, når de logger ind på siden, eller de kan blive inspireret af MENY Vin på deres mobil eller en tablet i deres lokale MENY-supermarked, når de er ude og handle i deres lokale MENY-supermarked. Vi er i gang med at undersøge flere idéer, men intet er fast besluttet endnu, siger han.

På sigt vil MENY også arbejde på en sammenkobling af MENY Vin og opskrift-universet, så kunderne kan få anbefalinger og opskrift til en menu, der passer til en given vin – eller omvendt.

Målet er på sigt at skabe en større integration mellem fysisk og online for at løfte kundeoplevelsen på begge parametre. Det ser digital direktør i Dagrofa, Clarissa Eva Leon, gode muligheder for med MENY Vin:

– Vi er under udvikling på e-commerce, men vi arbejder strategisk på at blive bedre og bedre til den personlige kundeoplevelse – også digitalt. Vi vil gerne arbejde hen mod en større integration mellem den fysiske kundeoplevelse og den digitale for at personalisere kundeoplevelsen.

Netop for at sikre den bedste digitale kundeoplevelse, startede MENY i løbet af oktober en gennemgående test af e-handelsplatformen internt, som er afsluttet succesfuldt. Det betyder, at MENY Vin nu går i luften for kunder i hele landet.

MENY Vin er MENYs første landsdækkende online e-handelsplatform, som kan findes på https://shop.meny.dk/

Foto: ABW