Passion, naturvidenskab og karriere er nøgleordene for arrangementet Girl’s Day in Science.

Girl’s Day in Science finder sted i Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, onsdag den 19. november kl. 17.

Formålet med Girl’s Day in Science hos ScienceTalenter i Sorø er at styrke de unge talentfulde gymnasiepigers interesse for naturvidenskab, samt vise at der er mange karrieremuligheder inden for naturvidenskab og teknologi.

I løbet af aftenen vil fire kvinder holde foredrag om, hvordan deres passion for naturvidenskaben har ført til spændende karrierer.

Girl’s Day in Science er en aften i naturvidenskabens tegn. Hvis du – m/k – er interesseret i naturvidenskab, bør du holde øje med de forskellige aktiviteter og arrangementer som Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter byder på. Vi vil fremover skrive mere om emnet her på byportalen.

Deltagelse i arrangementet kræver tilmelding – se nærmere på plakaten nedenfor.

/KB

Girls_Day_in_Science_plakat