Mums fylder 2 år d. 1. september 2020, og i den anledning vil de gerne sende en stor tak til deres sponsorer, Rema 1000 i Sorø, Stenlille og Ringsted Jyllandsgade samt Kongebro bageren i Sorø. Sidstnævnte har i dagens anledning doneret en kagemand.

“Uden vores daglige sponsorer/donorer havde vi ikke vores MUMS, så tusinde tak,” skriver de i en pressemeddelelse, og fortsætter:

Men MUMS kan heller ikke bestå uden alle vores frivillige, som hver dag gør en stor indsats for at hente, sortere og uddele grønt, kød og brød til vores mange brugere, de fortjener en stor hånd for deres engagement.

Vi har nu eksisteret i 2 år, og i den tid er vi blevet en forening med en god bestyrelse, der har mange gode ideer til fremtidens MUMS, for der lægges mange timer i det gode formål, at mindske madspild.

Så hvordan er livet i MUMS, vi har desværre ikke en foreningsbil, derfor er det gode ildsjæle, der hver dag henter overskudsvarer fra butikkerne i deres egne biler, varerne bringes til butikken, hvor der står et hold på 4 frivillige til at sortere, registrere og dele frugt og grønt ud til vores skønne brugere. Nogen brugere kommer hver dag og henter mad, og får en sludder og andre sjældnere, vi uddeler numre kl 10.50 og kl 11 åbner butikken, som har åbent til kl 12 eller udsolgt.

Dagens udvalg slås op i Sorø Mums Facebookgruppen, som i indeværende øjeblik har knapt 2000 medlemmer. Vi har også skole klasser der kommer forbi og vil høre om det gode initiativ, nogen vælger at skrive opgaver om Focus på madspild og klima, alle skole klasser er velkomne, efter aftale og gerne inden kl 11.

Efter endt dag, bliver det affald vi har sorteret fra, hentet af andre mennesker som kan have glæde af det i deres hobby landbrug, resten køres tilbage til butikkerne i deres containere. Såfremt du har interesse i noget spiseligt affald til dine dyr kan der rettes henvendelse til Bjarne Kjems, som står for affaldssorteringen.

Vi beskæftiger Ca. 35 mennesker, dog er en del frivillige stadig hjemme grundet Corvid – 19 virussen, som også tages alvorligt i MUMS med vores 2 m afstand og sprit.

Grundet vores dyk i frivillige har vi, indtil videre, valgt at have lukket om søndagen.

Vi har også fået en hjemmeside www.soroe-mums.dk her kan i se lidt om, hvad der sker eller er sket siden start, her kan du /i også tegne et medlemskab under indmeldelsesfanen til den lille pris af 100 kr. for et år for private og 500 kr. for firmaer. Pengene går til husleje, handsker, håndsprit, rengøring s midler, poser, sække, alt hvad der gør, at den daglige drift løber rundt.

Vi tager gerne imod håndsprit og klare sække og kaffe.

På bordet i MUMS står øffe, en alletiders sparegris i skrig orange med hvide pletter, den må i meget gerne fodre, alle pengene i den går til kaffe kassen, så er det lidt sjovere at være frivillig i MUMS.

Hvis du har lyst til at være frivillig så kontakt formand Grethe Bøjesen 41576922 eller næstformand anitavibe@gmail.com – 53466033.Vores løn er grøntsager og smil, begge dele skulle efter sigende være lige sundt.

Tjek vores hjemmeside og tegn dit medlemskab allerede i dag. Dit bidrag gør en forskel.

Vi håber, at se mange af jer til 2 års fødselsdag til kaffe/the og kage i MUMS d 1 sep 2020 kl 11 til 12. Skulle i få lyst til at give en gave, så er klare plast sække, engangshandsker, håndsprit og opvaskemiddel at foretrække.
Men I er alle velkomne også uden gave.

Foto: SDL
Del på sociale medier