Mette Winckelmann. Foto: Anne Mie Dreves
Mette Winckelmann. Foto: Anne Mie Dreves

Sorø Kunstmuseum får lørdag d. 29. august kl. 14 besøg af kunstneren Mette Winckelmann. Hun vil fortælle om sin egen praksis, og hvordan hun har arbejdet med museets samling af konkret kunst i den aktuelle udstilling Tråde på tværs. Bemærk den 30. august er særudstillingens sidste dag.

Arrangementet er det første af efterårets tre dialog-møder på Sorø Kunstmuseum og en del af et samarbejde mellem fem udstillingssteder på Sjælland. Udover Sorø Kunstmuseum medvirker Museet for Samtidskunst, Richard Winthers Hus, Kunsthal 44 Møen og Rønnebæksholm.

Der er et begrænset antal billetter og tilmelding er nødvendig på mail eller tlf. 57 83 22 29.