Husmoderforeningen afholdt mandag aften et af deres store arrangementer i Kaarsbergcentret.

Der var dækket fint op på de mange borde, der duftede af kaffe og kage, og selv om modeshowet først skulle starte kl. 19.00, var der mødt mange af aftenens gæster allerede kl. 18.00. Der blev sludret, krammet og grint.

I lokalet ved siden af blev der arbejdet hårdt for at gøre klar til modeshowet. Dynamisk FodplejeFred. Jensen & SønJohs. Clausen Sorø og Hudplejens ABC stod nemlig for sko, smykker, tøj og makeup. Modellerne var klar, og efter fællessang kunne det hele begynde. 

Efterårets mode gik sin gang på smukkeste vis, og der var næsten helt stille imens. En noget uvant oplevelse, når man blot går 10 minutter tilbage. Det kunne dog kun betyde en ting: Modeshowet var, igen i år, et hit hos de fremmødte damer.

Se stemningsbillederne her.