Bagsværd Roklub dannede rammen om de helt unge talenter sidste ergometerkonkurrence i vinter. Juniorer fra KVIK, værtsklubben Bagsværd og Sorø havde sat hinanden stævne for at konkurrere i 2- og 4-slide samt i 4×500 meter stafet i forskellige klasser. Holdene i de forskellige klasser startede med handicap udregnet efter køn, alder og vægt.

Birgit Juel-Hansen har op til Ergometer Cup trænet de unge flittigt frem mod dette stævne. Holdsammensætning var gennemprøvet ligesom de unge har øvet at starte med handicap, dvs. starte forskudt for hinanden. I den afsluttende stafet over 2000 meter skiftes ny roer ind for hver 500 meter, hvilket de unge også har trænet flittigt hele vinteren.

De talentfulde Sorø-roeres resultater var helt i top. Spændende bliver det at følge dem i den kommende sæson, hvor de skal i konkurrence på vandet. Et er tør-roning inden døre på land, noget andet er roning på vandet, hvor vejr og vind spiller ind.

Læs resultaterne her.

Astrid Brehmer, Klara Christensen, Sarah Wittusrose, Freja Holmark ved overrækkelsen af guldmedaljer efter at have vundet 4x500m stafet
Astrid Brehmer, Klara Christensen, Sarah Wittusrose, Freja Holmark ved overrækkelsen af guldmedaljer efter at have vundet 4x500m stafet