Fine og fiffige ting til huset og haven, til fødselsdagsbarnet eller værtinden, til hverdag og fest – og masser af julepynt. Dét er essensen af Maximinos sortiment, hvor der altid er nyt på hylderne, ikke mindst når juleræset sætter ind.
Vi kan vel – med rette – kalde Mazimino for vores alle sammens julepusher. For butikken bugner af de smukkeste julegaveideer, gavekasser og masser af skønhed, som hjerter, engle, kugler og stjerner – klar til at hænge på årets juletræ.
Vi kender det hvert år. Den første skønne julestemning breder sig typisk, når julepynten findes frem fra kælder eller loftsrum, men selvom der er faste gengangere i julekasserne, så kan ethvert juletræ trænge til noget nyt.
Dit Sorø var på besøg, og det var meget svært at komme ud fra butikken igen. Der var hele tiden noget nyt at beundre.
Læs mere om butikken her eller følg med på deres Facebook.
Foto: ABW