stenlille

I anledning af Sjov i gaden uge 34 var der igen i år stemning for et foredrag i samarbejde med menighedsrådet. En fantastisk aften og interessant foredrag om Stenmagle kirke af sognepræst Maria Hjort, som iøvrigt kan fejre kobberbryllup 1. december som sognepræst i Stenmagle, Stenlille:

“68 borgere havde valgt at bruge denne skønne aften i kirken, hvor vi hørte om symbolik, krucifiks og om middelalder symbolerne, som illustrerer korset for troen, anker for håbet, kløveren som i sig selv danner hjertet. om alfa og omega. Udenfor gik vi omkring det smukke lapidarium område, hvor særligt bevaringsværdige minde- og gravsten opstilles. Lapis betyder sten på latin”, fortæller Lotte Krog.

Inde i kirken præsenterede Maria Hjort sine messehager: Den hvide til fest, den grønne som er ældst og bruges i hverdagen, og den orange som er til 2. juledag og Pinsen.

Aftenen sluttede med et besøg i tårnet. Og så var det hjemad, nogle gik, andre cyklede i Stenlille og andre havde valgt at tage bilen.

stenmagle

stenmagle2

stenmagle3