Sorø Roklubs unge talentfulde og godt sammenroede roere foldede sig ud i forskellige bådtyper ved Lübeck Regattaen og roede til den store guldmedalje i holdbåde og de individuelle sculler – og på forskellige distancer: 3000, 1000 og 500 meter.

De nyoprykkede jun. C (12 – 14 år) piger Astrid Brehmer, Klara Christensen, Nanna Bech Petersen, Sarah Wittusrose, Victoria Munch og drengene Mike Petersen, Runi Nielsen, Sigurd Hutnik samt jun. B-roeren Mathias Lang Sørensen havde alle et fast greb om årerne og holdt fokus i de løb 13 løb, som de deltog i hen over weekenden. Dette talentfulde ungeteam vandt med en undtagelse alle deres løb, nemlig 13 førstepladser og 30 personlige guldmedaljer hen over den spændende og udfordrende roweekend på Wakenitz.

De mere erfarne og talentfulde B og A-roere (14 – 18 år) Ida Brehmer, Ida Langkjær, Astrid Thougaard Steensberg samt makkerparret Jens Graudal og Jakob Søe Lillelund foldede sig ud og viste deres styrke. Astrid, Jens og Jakob roede begge dage i seniorklassen for at prøve opnå en større modstand lige før deltagelsen i Europa-mesterskaberne i Hazewinkel. Disse super talenter vandt 5 løb og 7 personlige guldmedaljer hen over weekenden, idet Matias Lang Sørensen og Jakob Søe Lillelund debuterede i 2x og vandt guld.

Se flere resultater her. 

En glad og stolt kaproningschef og træner Gert Busk ser nu frem mod Copenhagen Regatta den 17. – 18. maj 2014 på Bagsværd sø. De unge jun. C-talenter skal igen på banen i forskellige konstellationer og bådtyper.

roklub