Fotograf Søren Lindegaard Hansen, der er en lokal kunstner, er oktober måneds udstiller på Sorø Bibliotek & Bykontor.

Sørens interesse for at fotografere startede allerede i konfirmationsalderen, og det har ført til en masse forskellige udstillinger i årenes løb. Han har blandt andet udstillet på Slagelse Sygehus, Sorø Rådhus og Værkerne i Sorø.

Søren tager billeder i sit nærmiljø omkring Sorø, hvor han især eksperimenterer med lys og stemninger. Nogle af Sørens naturbilleder er bearbejdet på pc og lavet om til abstrakte motiver, hvor dele af motiver og lys er stykket sammen på en ny måde.

Søren har været en del af Hashøj Kunstnergruppe, men har siden 2022 været med i kunstnergruppen 12 Soranere.

Du kan opleve udstillingen fra mandag den 2. oktober på Sorø Bibliotek & Bykontor.

Fotograf/kunstner: Søren Lindegaard