Lige nu vrimler det med sunde ramsløg, sødskærm og brændenælder i naturen omkring Sorø. Gruppen Spis Sorø inviterer derfor til et “vildt” arrangement onsdag den 8. april kl. 18.

Deltagerne cykler fra Albertikrydset kl. 17. Husk poser, handsker og saks, hvis du vil være med til at samle grønt.

Kl. 18 mødes man i rødt køkken på Sorø Husholdningsskole.

Udover grønt fra naturen består menuen af kød fra Sorø Kodriverlaug og koldhævet brød, der er bagt på lokale og sunde ingredienser. Der er også hjemmerørt mayonnaise, Fru Grøns grønne kartoffelmos og lidt chokolade fra Chokoman.

På mødet planlægges aktiviteter for den kommende sæson, som offentliggøres på www.SPISSORØ.dk. Blandt ideerne er et Hønse-, Kanin- eller et Griselaug og fælleshaver.

Tilmeld dig med en mail til idemager@gmail. dk. Pris for arrangementet er ca. 50 kr. pr. person. Tag selv drikkevarer med.

Den nye lokale kogebog bliver også præsenteret
Den nye lokale kogebog bliver også præsenteret