Den lokale cykelrytter, Oscar Bluhm, som hele sit liv har boet i Sorø og som går på Sorø Akademi, repræsenterer netop nu Danmark i verdens længste etapeløb for juniorer.

Oscar har kørt for Sorø BC og træner fortsat med klubben tirsdag og torsdag. Han er netop nu i Canada med det danske U19 landshold i landevejscykling for at køre Nations Cup, som er et løb på det absolut højeste niveau for juniorer. Det er også det længste etapeløb for juniorer, da det køres over 7 etaper og 678 km.

Løbet kan følges på livestreaming, som pga. tidsforskellen er ret sent.

Oscar viser stolt sin landsholdsdragt til sin farmor Inge Hansen fra Stenlille. Foto: Steen Bluhm
Billede fra en træningstur i Canada, hvor Oscar forbereder sig til løbet. Foto: Steen Bluhm