IMG_0665Sorø BMX klub har fået muligheden for at tilbyde alle daginstitutioner i Sorø Kommune løbecykler.

Alle børnehaver og vuggestuer modtager i denne uge en invitation og et tilbud om at få leveret en cykelbane og 10 StriderTM Bikes. Sorø BMX klub tilbyder at stille cykelbanen op ude hos den enkelte institution, som så kan muntre sig med cyklerne og banen en hel dag.

Strider aktiviteterne er målrettet børn i alderen 1½ – 5 år og giver dem muligheden for at udfordre og udforske egne evner på cyklerne. Leg, fart og balance bliver blandet til en rigtig sjov aktivitet for børnene.

Villa Villakulla har som de første taget i mod dette tilbud. Tirsdag den 21. april blev banen stillet op på parkeringspladsen ved børnehaven.

IMG_1650Betina Stavad Andersen, leder Villa Villakulla:

”Det har været en rigtig god oplevelse at se, hvor begejstret alle børnene, lige fra vuggestuealderen til de kommende skolebørn, var for at køre på Strider Bikes! Børnene lærte gradvist at følge banen og dens forhindringer, deres koordineringsevne, krydsbevægelser og balance blev udfordret, og de synes samtidig, at det var sjovt! Hvilket er den bedste måde at lære på! Det har været meget flot, at Sorø BMX har tilbudt at komme ud til os, således at vi kan bruge tiden på aktiviteten, i stedet for at skulle bruge tiden på transport.”

Hvis børnene skulle få smag for at køre mere på StriderTM, tilbyder Sorø BMX træning på BMX banen hver torsdag kl. 16.15-17.15.

For yderligere oplysninger om tilbuddet se på www.soroebmx.dk

IMG_1671