Torsdag, den 8. februar 2024, kl. 19.30 slår Sorø og Omegns Højskoleforening dørene op til foredraget ”GODT VI BLEV ÆLDRE” v/Finn Nørbygaard.

Livet er forunderligt og foranderligt! Fra at have en travl hverdag – måske med børn, står man pludselig der, hvor man som pensionist har tid til at reflektere og nyde livet. Måske har livet slået nogle kolbøtter, som det gjorde for Finn Nørbygaard, da han gik fallit i forbindelse med Stein Bagger-sagen.

Kom og hør et tankevækkende foredrag om livets alvor – fortalt med humor.

BLIV MEDLEM AF HØJSKOLEFORENINGEN
Højskoleforeningens arrangementer er kun for medlemmer. Medlemskab kan købes ved indgangen til 150 kr. for HELE sæsonen + 50 kr. i gebyr pr. foredragsaften inkl. kaffe/kage—eller 450 kr. inkl. gebyr for alle sæsonens
7 foredragsaftener. Medlemskortet skal medbringes hver gang.

Mødeaftenerne afholdes på Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø.

Læs mere om foreningen og arrangementerne på:
www.soroe-hojskoleforening.dk

Finn Nørbygaard – pressefoto