Kyndelmisse i Sorø er en unik byfest, hvor der tændes lys i mørket, og byen er fyldt med aktiviteter for at fejre den gamle danske helligdag.

Orienteringsklubben Sorø arrangerer et orienteringsløb med lysende oplevelser i vintermørket. I anledning af lysfesten den 28. januar 2012 har orienteringsklubben sat 10 poster ud med reflekser. Man finder posterne ved at lyse med en lygte.  Der vil også være guider i refleksveste og med pandelamper omkring posterne.

Tilmelding og kortudlevering på dagen kl. 17.00-17.20 ved Nordea i Storgade. Starten går kl. 17.30 ved Torvets Bistro, og alle ventes i mål ved Nordea senest kl. 18.30. Det gælder om at finde alle ti poster på en time, så hurtigt som muligt.

Der vil være præmie til hurtigste barn og voksen. Husk Kyndelmisse turpas, hvis du er over 14 år.