Kongsgaarden arrangerer i weekenden den 24. og 25. august 2013 sit årlige marked og børnedyrskue Liv i Landet. Adressen er Strandvejen 11, Vester Broby, 4180 Sorø.

Arrangementet er for alle børn og unge over 6 år, som har lyst til sjove aktiviteter – med eget eller lånt dyr – eller indenfor mad, have, natur og hobby.

I år vil der være udstilling af gamle husdyrracer i de gamle stalde – se bl.a. rød dansk malkeko, geder, hvide landkaniner, marskfår, gæs, ænder og høns.

På den gamle brostensbelagte gårdsplads optræder Jørgen Larsen med gøgl.

På pladsen kan man opleve gammelt landbrug, hestevogn- og kaperkørsel, veterantraktorer, arbejdende værksteder, kræmmer- og loppemarked m.m.

Desuden vil der være underholdning i ringen med bl.a. cirkus, tryllekunstner, klovne, falkoner, rollespillere og folkedansere.

Læs mere om programmet. 

livilandet