D. 1. juni åbner kunstterapeut Karin van Everdinck, indehaver af Everdinck Kunstterapi, klinik i terapeutfællesskabet på Holbergsvej 2 i Sorø.

Karin van Everdinck er Diplom Kunstterapeut, Medlem af Dansk Psyko-terapeutforening MPF og godkendt af Dansk Sundhedssikring. Dernæst er Karin uddannet supervisor og tilbyder klinikvejledning samt supervision til behandlere, terapeuter, coaches og studerende.

Everdinck Kunstterapi har eksisteret siden 2016 og tilbyder psykoterapi, kunstterapi, supervision/coaching, gruppeforløb, kreative workshops, stress-behandling og klinikvejledning i Roskilde og Sorø. Hvis du er medlem af Dansk Sundhedssikring, f.eks. gennem dit arbejde, kan du få gratis behandling hos Karin til din angst, stress, depression, sorgbearbejdelse eller generel mistrivsel.

”Jeg arbejder både med samtale, nervesystemet (neuroaffektiv), hvor vi inddrager mindfulness og de kreative udtryk, afhængig af interesse. Kunstterapi er psykoterapi, hvor vi udover samtale også bruger den skabende proces. Vi går i dialog med det ubevidste gennem de skabte udtryk (tegne, male, kollage, ler, drømmearbejde), hvilket sætter en forandringsproces i gang” fortæller Karin van Everdinck.

“Kunstterapi kan bruges meget bredt og på mange områder. Jeg arbejder med unge og voksne, der mistrives, men også med mennesker, der har lyst til at udtrykke sig kreativt og vil arbejde med deres selvudvikling. Dernæst har jeg bred erfaring med diagnoser såsom angst, stress og følgevirkninger heraf, depression, andre sindslidelser, kritisk sygdom, sorg og livskriser,” tilføjer hun.

Hvis du gerne vil stifte bekendtskab med kunstterapi, har du mulighed for at deltage i 5 forskellige kreative workshops gennem hele sommeren. Du har altid mulighed for at bestille en ½ times gratis samtale enten i klinikken eller pr. telefon, hvis du vil høre mere. Ring, sms eller læg en mail til tlf. 2448 0447 eller everdinck@gmail.com Du kan læse mere på www.everdinck.dk og kan også finde Everdinck Kunstterapi på Facebook. Giv gerne et like.

Karin van Everdinck