De Konservative i Sorø inviterer til grundlovsmøde i Akademihaven, nærmere bestemt Fuchsia Drivhuset kl. 14-16.

I år er det et af Det Konservative Folkepartis største talenter, Casper Strunge, som er hovedtaler. Casper er folketingskandidat i Gentofte, markant debattør på bl.a. skoleområdet og formand for partiets Uddannelsestænketank.

Desuden vil borgmesterkandidat Gert Jørgensen og formanden for Konservativ Ungdom i Sorø, Carsten Seindal Eilertzen, holde taler. Gert er formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Carsten, der studerer på Sorø Akademi, har bl.a markeret sin holdning til personlig frihed med et brev til Dronning Margrethe, hvor han ønskede benådning af Niels Kristensen, da denne blev sagsøgt af Arbejdstilsynet for at have renset sine tagrender.

Der vil være lidt til ganen.

De Konservative kan også træffes på grundlovsmødet i Dianalund, hvor Gert Jørgensen holder tale kl. 11.30.

Casper Strunge
Casper Strunge