Som flere lokale allerede ved, så har de nuværende ejere af Kongebro Bageriet Michael og Sonja søgt og fået nye udfordringer i Jylland. De har samtidig været så heldige, at de nu har fået solgt Kongebro Bageriet. Det betyder, at bageriet fortsætter og endda med hele det nuværende personale.
Det betyder også, at Michael og Sonja har sidste dag i Kongebro Bageriet på torsdag den 31. januar 2019.
Derfor vil de begge være tilstede i Kongebro Bageriet onsdag den 30. januar 2019 klokken 15.00-17.00. Så har du lyst og mulighed for det, så kom forbi og sig farvel til dem. De byder naturligvis på en kop kaffe/te og en chokolade.