Forfatteren Johannes Lundstrøm er gammel soraner i dobbelt forstand (han boede i Sorø og gik på akademiet). Derfor faldt det helt naturligt, at en af hovedpersonerne i hans romanserie er gammel soraner. Takket være en smuk sangstemme havde denne karakter en tæt tilknytning til Sorø Kirke og var medlem af Chorus Soranus (hvor forfatteren også var medlem i den tidlige opstart).
Da hovedpersonen i seriens bind 2, Stjerneport Brorfelde (okt. 2014), møder sin eneste ene er det derfor naturligt, at han ønsker de skal giftes i Sorø Klosterkirke. Eller dvs. det bliver i en 3D-holografisk genereret kopi ombord i et stjerneskib, der ligger skjult i Himalayas uvejsomme bjerge!
Romanserien hedder – helt i science fiction-genrens ånd – Itapelet pluralogien, og med Johannes Lundstrøms tilladelse bringer vi her et uddrag af bind 2’s kapitel 32:
Kaptajnen stod som ramt af lynet, og der gik lang tid, inden han havde fattet sig.
Da han havde fået styr på sine tanker, sagde han, og brugte nu stemmen af hensyn til de to jordboer: “De herrer, jeg ønsker jer velkommen om bord på ROSKA-I, hvor jeg har det vanskelige hverv at være den kaptajn, der konstant udsættes for at skulle træffe overraskende beslutninger. Irene har anmodet mig om at vie hende og Carsten, og det accepterer jeg på betingelse af, at du er til rådighed på vores tur tilbage til unionsflådens base.”
“Hvordan skal Irene kunne være til stede to steder på en gang?” ville Carsten straks vide. Han var blevet nervøs for at, at det ville betyde, at han skulle leve alene i lang tid, før hans Irene kunne komme tilbage til ham på Jorden. “Kunne I så ikke tage mig med, så vi kan være sammen, indtil vi kan tage tilbage til Jorden?”
“Slap af, kære Carsten,” beroligede Irene ham. “Der er så meget, som du ikke ved endnu. Vi indretter en base hjemme på privathospitalet. Derfra kan jeg være til stede på ROSKA-I gennem en androide, indtil de får sikker adgang til at blive ‘serviceret’ af min afløser hjemme fra basen.”
“Ja, du har ret, der er meget, som jeg mangler at få at vide, og umiddelbart virker det godt nok lidt overvældende, det her,” indrømmede Carsten, der ikke var helt sikker på, om han kunne føle sig lettet.
“For at vi kan have formalia bare lidt i orden,” brød Barlovo ind, “så vil jeg som sagt godt imødekomme dit ønske om at vie jer. Men det skal ske her, så I er rette ægtefolk, når vi går videre ind på ROSKA-I. Med lidt god vilje kan reglementet godt ‘bøjes’ derhen, at vi kan betragte hangaren her som neutralt område.”
“Nej, hør nu.” Det var Søren, der brød ind. “Du vil da ikke have, at noget så højtideligt som en vielse skal foregå i en hangar?”
Carsten så taknemmeligt på Søren, for han fandt heller ikke, at hangaren lige var det sted, hvor han havde drømt om at blive viet til den kvinde, som han, godt nok lidt hurtigt, var kommet til at elske op over begge ører.
“Som jeg sagde, Carsten, så er der meget, ja, jeg vil sige rigtig meget, som du ikke ved endnu. Selvfølgelig skal vi ikke vies i en hangar. Hvor kunne du tænke dig, at det skulle ske, hvis du kunne vælge et sted. Uanset hvor?” ville Irene vide.
Uden at tænke nærmere over det svarede Carsten: “Sorø Klosterkirke.”
Her kan du downloade hele kapitel 32, hvor brylluppet finder sted.
Bind 3, der hedder Måneceller, kommer i løbet af foråret.
