Havehistorisk Forening i Sorø, der passer Joachim Bursers Apotekerhave ved Sorø Museum, arrangerer et foredrag på museet onsdag den 28. oktober 2015 kl. 19.30.

Der er tale om et lysbilledforedrag med titlen “Året igennem i Akademihaven” ved tidligere akademigartner Niels E. Treschow.

Niels E. Treschow nærede stor kærlighed til Akademihaven, og foredraget belyser havens historie, de mange forandringer fra klostertiden, gennem baroktiden til den engelske landskabshave, som vi ser i dag. Niels E. Treschow refererer til en af de store mestre i dansk havekunst, professor C. Th. Sørensen: “Haven er et langsomt skuespil”.

Gratis for medlemmer, gæster betaler 50 kr. og studerende 25 kr.

akademihaven