For mange unge mennesker er august lig med studiestart. Røde Kors Møbelbutik i Sorø har samlet en del småmøbler på butikkens torv i august måned.

Her finder du mindre borde, små skabe, reoler, porcelæn og andet, som kan være nyttige ting til den unge, der flytter hjemmefra. På deres lager har de desuden et stort udvalg af spiseborde, stole, skabe, reoler.

De har ligeledes mange gode bøger, musik og film, lamper og andet elektronik til billige priser, og når du går på opdagelse i butikken på Industrivej 7, finder du altid mange spændende og anderledes ting.

Foto: Røde Kors Sorø